Go to top
Lloyd Language Services – TRANSLATION
LLOYD LANGUAGE SERVICES

Oversættelse

Skal dit budskab kommunikeres ud på et fremmedsprog? Som modersmålsspecialister skaber vi flydende og professionelle tekster på dit målsprog. Vi oversætter ikke bare dine ord – vi kommunikerer dit budskab ud til verden.

Hvilken slags oversættelse har du brug for?

Når du bestiller en oversættelse hos os, er det vigtigt, at du hjælper os med at forstå, hvordan den oversatte tekst skal bruges. Vi tilbyder et udvalg af oversættelsesydelser, der er tilpasset dine specifikke behov:

  Basisoversættelse   – Oversættelse af tekster til det ønskede målsprog. Denne løsning passer til tekster, som kun skal bruges internt, fordi du blot har brug for at forstå indholdet. Det er også den rigtige løsning, hvis du selv har ressourcerne til at udføre kvalitetssikring. Hvis din tekst skal udgives digitalt eller på tryk, se de andre oversættelsestyper nedenfor.

  Standardoversættelse   – Oversættelse af din tekst til det ønskede fremmedsprog inklusive kvalitetssikring af et andet sæt øjne. Resultatet er en oversat version af din tekst, som er klar til offentliggørelse. Standardoversættelse er den bedste løsning til de fleste standardtekster, herunder rapporter, præsentationer og korrespondance. Altså de tekster, som ikke stiller særlige krav til den sproglige kreativitet. Se under Kreativ oversættelse for markedskommunikation, annoncetekster og salgsmateriale.

  Kreativ oversættelse   – Kreativ oversættelse eller transcreation er en metode, der kombinerer oversættelse med tekstbearbejdning. Formålet er at genskabe dit budskab baseret på kulturel tilpasning til målgruppen og markedet. Kreativ oversættelse egner sig til alle former for markedskommunikation, bl.a. hjemmesider, apps, brochurer, annoncer i alle former for medier, tekster til sociale medier og meget mere.

  Bogoversættelse   – Oversættelse af bøger kan omfatte alt lige fra faglige tekster, fx virksomhedshistorier, undervisningsmateriale, ledelsesteorier og kogebøger, til litterære tekster, fx digte, romaner og børnebøger.

Vi sætter en ære i at lave kvalitetsoversættelser der opfylder dine behov. Send et par ord til contact@languageservices.pro, eller ring +45 6160 0644, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud.